Brandtrapper
Vi har stor erfaring med fremstilling af indendørs og udendørs brandtrapper i høj kvalitet til gode priser. Har du brug for råd eller vejledning inden du investerer i en ny trappe, så kontakt os gerne. Vi står klar med kompetent og professionel vejledning samt et godt tilbud, der møder dine behov, uanset om der er tale om produktion af en standardtrappe eller en individuel løsning.
Brug for tilbud på brandtrapper?
Ring på 62631608 eller send din forespørgsel på mail fst@fst-as.dk.
Opnå større tryghed og sikkerhed
Det er essentielt, at en indendørs brandtrappe opføres i et separat trapperum, også kaldet en brandsektion, fri for brændbare materialer og som fører direkte udenfor, eventuelt via et vindfang eller et forrum. Fordelen ved en udendørs trappe er, at den i tilfælde af brand er isoleret.
Dog kan en indendørs trappe være oplagt i bygninger, der har 3 etager eller derover, da det ellers kan være farligt at færdes på en udendørs trappe i mange meters højde. Faktorer som vejret kan ligeledes spille en rolle i forbindelse med færden på udendørs brandtrapper, hvorfor en eventuel klimaafskærmning kan være en god idé.
Brandtrapper der lever op til kravene
Brandtrapper produceres af sikkerhedsmæssige årsager i stål, hvilket forhindrer dem i at brænde. Således vil trappen altid stå intakt tilbage i tilfælde af brand, hvilket giver folk i bygningen mulighed for at komme ud i sikkerhed.
Uanset om du vil opføre en brandtrappe i en beboelsesbygning eller i en virksomhed, vil bygningens beboere eller medarbejdere føle sig mere trygge i hverdagen, og i tilfælde af brand vil sikkerhedsniveauet være højere.
Brandtrapper kan have forskellige former for trappeløb som eksempelvis vindeltrappe eller spindeltrappe. Det anbefales dog ofte at en brandtrappe har et lige trappeløb, da det i så fald vil gå hurtigere at bevæge sig ned ad trappen.
Uanset om du er afklaret med dine ønsker eller om du har behov for sparring, så tøv ikke med at kontakte os, så vi i fællesskab kan finde den rigtige løsning for dig.
KONTAKT
HÅNDVÆRK I FOKUS
