Regler for trapper: Viden om gelænder, højde og repos

Af Alan Holm, Direktør. Senest opdateret 11/07/2024. 

Trapper er fundamentet for bygningers funktionalitet, og skal sikkerheden garanteres, skal regler og standarder følges.

På denne side får et dybdegående overblik over de vigtigste regler for trapper, gelændere og reposer, som udmærker sig ved alment gældende byggestandarder.

kvartsvingstrappe kastrup lufthavn

På en trappe som denne, der er komplekst opbygget, er det særligt vigtigt at være opmærksom på gældende regler og retningslinjer. 

Findes der alment gældende regler for trapper?

Der findes en række retningslinjer/regler for trapper, der er udviklet for at sikre, at trapper er sikre og brugbare for alle. I dette indlæg tager vi udgangspunkt i de vigtigste regler/retningslinjer formuleret af Sikkerhedsstyrelsen og Bygningsreglementet.

Disse retningslinjer inkluderer bl.a. specifikationer for trappers højde og bredde, gelændere, stigning og repos.

Retningslinjer for trapper i private hjem

I private hjem omfatter de generelle retningslinjer at have:

  • passende gelændere på begge sider af trappen
  • en ensartet højde og dybde på trappetrinene
  • tilstrækkelig belysning.

Det er også vigtigt at sikre, at trappen ikke er for stejl eller har for smalle trin, da det kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Regler for trappers mål

Sikkerhedsstyrelsen definerer følgende krav til de gældende mål på trapper:

  • Der skal kunne bæres en person på båre på trappen, og derfor skal der være min. 2,1 meter frit over trappen
  • Der skal samtidig være min. 1 meter bredde på trappen

Regler for trappers stigning

Trappens stigning refererer til højden af de enkelte trin. Den maksimale stigning for en trappe bør normalt ikke overstige 18 cm.

Det sikrer, at brugere nemt kan navigere op og ned ad trappen uden at risikere at snuble eller falde.

Regler for trapperepos

En trapperepos er en platform/hvileområde mellem de enkelte trinsæt. Reglerne kan opsummeres med følgende:

  • En trapperepos skal have et værn på mindst 90 cm. i højden.
  • En trapperepos skal være så bred, at der er plads til at stå eller sidde. Der er ikke defineret en minimumsbredde.

Regler for højde og dybde på trappetrin

Trinene på en trappe skal have en ensartet højde og dybde for at minimere risikoen for styrt og ulykker.

Generelt skal trappetrinene have en minimumsdybde på 28 cm. Tommerlfingerreglen er et interval på mellem 28-35 cm. I beboelsesbygninger er minimumsdybden dog 25 cm., og for spindel– og vindeltrapper er 20 cm. minimum.

Trappetrin bør have en minimumhøjde på 15 cm – og generelt ikke overstige 18 cm.

Det er bevist, at disse standardmål generelt gør, at trappen er komfortabel og sikker at bruge. Læs mere om trappeformlen, som er et godt værktøj til at finde højde og dybde på trappetrin.

Trappe uden gelænder – er det tilladt?

En trappe uden gelænder skal undgås. Det er også nævnt i Bygningsreglementet, at trapper skal sikres med værn og håndlister.


Regler for håndlister og værn/rækværk

Håndlister bør have en standardhøjde på ca. 80 centimeter, mens værn eller rækværker bør have en højde på min. 1 meter. Dog skal rækværket være mindst 1,2 meter, hvis trappen har en bredere lysning (den åbne afstand mellem trappeløbene) end 0,30 meter.

Der skal som udgangspunkt altid være solide gelændere på begge sider af trappen, uanset om det er en indendørs trappe eller udendørs trappe.

Regler for trappens gelændere

Gelændere på trapper skal opfylde bestemte standarder for at være sikre:

  • Gelændere skal være solide og stærke nok til at modstå belastningen fra brugere, der støtter sig på dem.
  • Gelænderet skal have en passende afstand fra væggen, så brugere nemt kan gribe fat i det uden besvær.

Helt generelt skal gelændere sikre brugere mod at kunne falde igennem eller over dem. 

Vi støtter miljøvenlig emballage og pakning – også når det kommer til trapper! Husk også at læse vores regler for altaner for mere viden.

KONTAKT

Industrivej 52,
5672 Broby
Danmark

Tel: +45 62 63 16 08
E-mail: fst@fst-as.dk

CVR-nr: 18013290

HÅNDVÆRK I FOKUS

Vi beskæftiger faglærte klejnsmede, malere, tømrere, montører og dygtige og kreative tegnere. Vores medarbejdere har alle de nødvendige  certifikater, vi er CE-EN1090-2 godkendt og miljøcertificeret til højest mulige standard.