Teknisk assistent – teknisk designer
Er du klar til en dagligdag med fart på, hvor du i samarbejde med et dynamisk team er i kontakt med landets førende arkitekter og ingeniører omkring designet på de mest spændende byggerier i DK?
![syd energi Syd Energi - unik trappeløsning](https://fst-as.dk/wp-content/uploads/2019/08/syd-cover.jpg)
Jobbeskrivelse
Generelt består jobbet i at bistå projektlederen med klargøring og færdiggørelse af projekter, herunder:
- Projektering i mindre grad af stålkonstruktioner, trapper, altaner samt et utal af andre ting til byggeriet i Danmark
- Kontakt til og vejledning af værksted og montageafdeling
- Indkøb til – og økonomistyring af mindre projekter
- Bistå ved udarbejdelse af kvalitetssikring
Hvem er vi?
Vi er en af Danmarks førende leverandører af specialdesignede stålkonstruktioner, trapper, altaner og lignende. Virksomheden blev grundlagt i 1977. I dag råder Fyns Smedejerns Trapper A/S over 3.500 m2 produktionslokaler.
Virksomheden beskæftiger i dag ca. 35 dygtige medarbejdere, og vi kan levere næsten alt inden for stålkomponenter til byggeindustrien. Vi er kendt for at levere den bedste kvalitet i branchen.
Vi trives med en flad organisationskultur, hvor idéer til, hvordan hverdagens opgaver kan løses bedre, bydes meget velkomne.
Det er vigtigt for os, at vi har det sjovt og er glade, når vi arbejder. Der afholdes sociale arrangementer i løbet af året.
Vi håber, at
- Du har baggrund fra stålbranchen, men det er intet krav
- Du holder af arbejdet med Autocad og/eller Inventor – eller vil gerne læres op i disse.
- Du er ærekær og brænder for det, du gør og har et godt humør
- Du er bosat på Fyn
Uddannelse
Vi tænker, at du kunne være uddannet fx: smed eller/og teknisk assistent/teknisk designer.
Dine evner vægtes højere end det konkrete uddannelsesniveau.
Personlige egenskaber
Det er en fordel at have referencer tilknyttet dit CV.
Har du den rette baggrund og personlige egenskaber, er vi villige til oplæring.
IT
Vi anvender Autocad/Inventor og øvrige alm. Office-programmer. Til økonomistyring anvendes overordnet Axapta, men i det daglige Excel.
Løn
Efter kvalifikationer. Overenskomst for funktionærer iht. Tekniq. Vi tilbyder både sundhedsforsikring og pensionsordning. Overarbejde honoreres.
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, kontakt da salgschef Jonas Due – tlf 6363 1600.
Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgning sendes på mail til: mln@fst-as.dk, mærkes ”Ansøgning”.
Se et uddrag af vores mange kundeprojekter herunder:
KONTAKT
HÅNDVÆRK I FOKUS
![](https://fst-as.dk/wp-content/uploads/2018/04/224.png)